Santania

Ja, de havde lige gratis internet og laver en god kaffe.

Sidste indlæg var vist lettere præget af, at jeg lige havde været en tur i hajbur, hehe. Så jeg glemte helt, at fortælle at vi også har været ude og se Robben Island – I har sikkert allerede set billederne derude fra. Det var godt, at få det set, men der var rigtig mange turister derude, så man følte lidt, at man bare blev skubbet igennem det man nu skulle se, så man missede lidt den sørgelige stemning jeg havde forventet at opleve derude. Ja, egentlig ikke så meget at skrive om det, billederne fortæller næsten mere. Men jeg har lovet, at fortælle, at Dot ikke brød sammen af gråd derude. At hun så gik og mumlede: “Jeg græder ikke, jeg græder ikke…” hele tiden, er så en anden historie. -Men det er et sørgeligt sted, vil sammenligne det lidt med at besøge en KZ lejr eller lign. -ikke helt så tragisk, men meget tæt på.

Nå, men vi har da også lavet ting der var sjove. Sidst jeg skrev var dagen inden vi tog på vinsmagningstur. Det var en helt fin dag, besøgte 4 vinhuse og der var ca. 5-6 smagsprøver hvert sted. Set i bakspejlet var det godt med en chauffør, hehe. Vi mødte et engelsk par på turen, som vi fik snakket en del med. Og drukket en del sammen med, hehe. Vi fik også købt et par flasker vin. Og slæber en masse brochurer med hjem, da flere af dem gør i at sende flaskerne til europa. Hvilket skulle være noget billigere end at købe dem i forretningerne, nu må vi se.

Dagen efter kørte vi til Muizenberg, som skulle være et “up and coming”-sted. Det var vist ikke helt klar til turisterne endnu. Byen var faktisk ret kedelig, og stranden var meget forblæst. Så vi tog kun en enkelt nat på et guesthouse, hvor vi var de eneste gæster og værten var faktisk heller ikke hjemme resten af dagen/natten. Vi fik deres bedste værelse og nøglen til huset, med lovning om ikke at vælte det hele mens de var væk. Det gjorde vi heller ikke (nå, troede jeg ellers lige hr. Sander), og da det var et værre blæsevejr ved stranden, blev vi i baghaven, som lå i læ, havde masser af sol og en lækker svimmingpool. Og en grill. Så der var dømt afslapning og braai(grillaften på Afrikaans) resten af dagen. Meget hyggeligt bare at slappe af, læse lidt og generalt bare koble ud. Noget vi har sat os for at gøre her de sidste dage, da vi mener vi har brug for at lade op inden realiteten rammer os på lørdag. (Ja, når vi skal se på jer alle sammen igen, hehe)

Nå, men da Muizenberg ikke var det fedeste sted, drog vi til Simon’s Town istedet. Og det var noget helt andet. Gamle victorianske bygninger over det hele og hele byen ligger for foden af et bjerg og lige ned til False Bay bugten. Vi ville have boet på et hostel som lå i et gammelt kloster, men da ejeren ikke var der da vi ankom, plus han åbenbart ikke havde tændt sin mobil, skred vi igen. Vi kørte lidt ned gennem byen og fik øje på et backpackers ved navn Simon’s Town Backpackers. Vi drejede ind og fandt ud af at det var ejet af en dansker. Det var jo lidt sjovt, at man lige pludselig kunne snakke dansk med ejeren. Han var en rigtig flink fyr, og jeg vil da også godt anbefale hans hostel. Rigtig lækkert og fine værelser. Og 5min gang til havnen, hvor der ligger en masse lækre restaurenter. (Så skulle den reklame vist være i hus, hehe)

Vi smed vores tasker af og kørte mod Cape Point, som er spidsen af The Cape halvøen (nej, ikke det sydligste punkt i Afrika, men klart det mest kendte). Det koster 80 rand at komme ind, og det hele er en stor national park. Der er også nogle helt specielle bavianer dernede. De lever kun der, spiser muslinger og hvad de ellers kan finde i vandkanten. De er også meget truede, der er ca. 250 tilbage af dem. Og det er meget forbudt at fodre dem. Det gjorde folk i gamle dage, men nu er de så blevet så vant til mennesker, at de ikke er blege for at kravle rundt på din bil eller rode i din håndtaske. Og det skal man bare lade dem gøre, for de VIL rive armen af dig hvis du prøver at skræmme dem væk. -Vi havde nu ikke nogen problemer.

Vi fik set Cape Point, og det var en rigtig fed udsigt oppe fra fyrtårnet. Ja, igen siger billederne næsten mere.

Vi var også ved Kap det Gode Håb, men der var simpelthen så mange mennesker at du tror det er løgn. Så vi vendte hurtigt om, var ikke værd at stå i kø for at se, da Cape Point er 100 gange smukkere.

Ellers kørte vi lidt rundt i parken og så en antelope, som vi ikke har set før, og jeg kan ikke huske navnet på den.

Vi vendte tilbage til Simon’s Town og gik ud og spiste en gang “alt godt fra havet”. Mmm, de laver altså god mad hernede. Resten af tiden i Simon’s Town, havde 2 dage der, gik med at bade og lægge på stranden, gå lidt rundt og snakke lidt med vores nye danske bekendtskab.

Og idag er vi så “hjemme” i Cape Town. Føles godt at være her igen faktisk. For det er altså den fedeste by jeg har været i. Og i morgen har jeg fødselsdag, så er lidt spændt på hvad hende Dot har fundet på, hun er meget hemmelighedsfuld og er faktisk lige gået ned i Long Street for at “ordne noget”…

Kan I hygge jer alle sammen, vi ses på lørdag… I hvert fald nogen af jer, hehe.

Jeg kan hermed krydse én af de store ting, ca. 3.5m, af på min “ting-jeg-skal-se-inden-jeg-dør”-liste. Og hvad er det så, som er 3.5m lang og er så vigtigt? -Den store hvide haj, kendt fra Dødens Gab og utallige Discovery programmer. Yes sir, pappa har været en tur i hajbur.

Og hold nu op hvor var det en fed dag. Skal næsten lige siges, at aftenen inden nåede jeg vist at blive lidt halvfuld, da det var sidste aften inden Roland skulle videre. Så vi skulle jo lige sige ordentligt farvel. Hvilket vi også gjorde, hehe. Nå, men jeg sov stort set ikke hele natten, var mere spændt end et barn juleaften. Næste “morgen” kl 05.30 blev jeg hentet og vi kørte til Gaansbai, hvor vi skulle sejle ud fra. Nåede da heldigvis at sove lidt på den 2 timer lange køretur. (Nej, hvor interesant Henrik)

Anyway, vi blev briefet og læsset ombord på en båd. Efter 20-25min sejllads nåede vi til vores destination, tæt på en sælkoloni med kun 8m til bunden. Vi tøjrede båden og smed buret i vandet, og efter 15min, hvor der blev smidt “fiskesmoothies” i vandet (nej, ikke torskesmoothies…) kom den første “lille” han på ca. 2.3m. Straks steg pulsen på folk og vores dive master råbte: “Go go go, på med våddragterne! Vi ved ikke hvor længe den bliver”. Den blev ikke så længe, men til gengæld så vi 6 andre også! Den største var en hun på 3.5m. De kan blive op til 6.2m, men det er sjældent man ser det. Men lad mig bare sige, 3.5m hvid haj er stadig en MEGET stor fisk.

Jeg kom i buret som den sidste, helt bevidst, da jeg havde regnet ud, at de første hold der kom ned ikke ville få mere end 15-20min da alle jo skulle nå at se hajerne (vi var 25 i alt og buret kunne huse 5 mennesker). Så da jeg, endelig, kom i, kunne jeg være dernede indtil jeg frøs, så 45min blev det vel til. Og sikke en oplevelse, man ligger der i 13gr varmt vand og stirrer på maddingen, som driver i overfladen. Og lige pludselig råber dive masteren, at nu kommer der en haj, og så er det med at få knolden under vand i en fart. De er lynhurtige, og man kan let misse dem. Jeg missede ikke en eneste, og en af dem gled så tæt på buret at jeg kunne have stukket en finger i øjet på den, som jeg sjovt nok ikke gjorde. Det er en meget speciel oplevelse, som jeg vil mene alle burde prøve. I hvert fald alle der er fan af den store hvide haj. Et evolutionært mesterværk, hvis du spørger mig.

Og jeg blev heller ikke søsyg, hvilket faktisk var det jeg var mest bange for. Ja, ved godt at man burde være bange for hajerne. Men det var altså søsygen jeg var mest bange for. Men de har nogen gode stoffer hernede, på apoteket, altså.

Da turen var slut, spiste vi frokost og fik et tilbud om at købe en DVD som var blevet optaget gennem dagen. 300ZAR var prisen, rimelig pebret for en hjemmebrændt skive, men sådan var det jo. Jeg havde så ikke lige fået nok penge med, så en middelaldrende gut, fra Irland, købte den til mig. Jeg kan godt lide irlændere, hehe. Ej, det var rigtig pænt af ham faktisk. DVD’en er jo nok meget sjov at se om 30 år når jeg er blevet voksen.

Så tak til Andrew.

Så ja, behøver jeg sige, at i går aftes blev der holdt fest. Jeg havde dykket med hajer og Danmark spillede mod England, så det var jo hele 2 undskyldninger for at drikke øl. Fik det meste af baren til at sætte væddemål op, og Dot vandt… Ja, landsforræderi er jo en grim ting, især når man gør det for 50ZAR.. Men det må hun jo selv om, ikke min samvittighed der er plettet nu.

Nå, men i dag kørte vi så til Stellenbosch, som er stedet for folk der gerne vil drikke en masse vin. Nej, det er ikke et herberg, men der ligger mange vingårde i området. Plus at det er her universitetet ligger, så mange festglade mennesker, vil jeg gætte på. Vi fik en pakkedeal, 2 nætter her på hostellet og en 7 timers rundtur i morgen på vingårde. Ja, man kan også køre selv, men så ryger formålet jo ligesom med vinsmagningen, ikk? Det skal nok blive en hyggelig dag. Og det var meget godt for pengepungen at komme ud af Cape Town. Hostellet er halv pris, og internettet er gratis. Og de har en pool. Meget vigtigt, da det er svedende varmt. Sidder og skriver i skyggen, og jeg kampsveder allerede (Jokes omkring kondition frabedes, red.).

Nå, kan I hygge jer folkens. Jeg vil drikke min cappucino.

Jeg elsker Cape Town.

Ville egentlig bare lige sige det. Men nu jeg er i gang, så kan jeg da lige fortælle lidt om hvad vi har lavet siden vi tjekkede ind på vores hostel.

Dagen efter ringede vi til Roland, vores nye ven her fra Cape Town. Det var ham vi mødte på vores safaritur. Det viste sig at han boede 5-10 minutters gang fra hostellet, og at de fleste af dem der arbejder der var hans venner. Det var jo lidt heldigt egentlig. For det var faktisk ikke det første hostel vi ville have tjekket ind på. Det første var “The Cat & Moose”, men de havde ikke parkeringsfaciliteter. Det næste hostel kom jeg til at køre forbi, på en ensrettet vej, så vi tog egentlig bare det næste hostel på vores side af vejen. Sjovt som skæbnen kan være. Hvis man tror på den slags..

Nå, men vi tog en køretur rundt i området. Var en tur på stranden, og slap af hvor er Atlanterhavet koldt! Men dejligt, at hoppe i 9gr varmt vand når temperaturen lå omkring de 40. Dog en kort fornøjelse, da vi ikke rigtig kunne finde noget skygge dernede, og selvom man vænnet til meget solskin, så begyndte vi at stege lidt rigeligt dernede (ja mit hoved lignede en tomat). Bagefter var vi en tur i Hout’s Bay og spise frokost. Efter at have slugt noget frisk laks var vi en tur i Simonstown og se Jackass pingviner. Ret hyggelig dag, der endte i en tur i baren på hostellet. Vi var dog ret trætte efter dagens begivenheder og gik i seng kl 23.00. Men en B52 er en udemærket drik…(Amarula, Kahlua og Stroh Rum m. ild i)

Dagen efter var vi nede og se en fotoudstilling om årets bedste dyrefotografier. Meget rammende når man lige havde været på safari mente vi. Og det var også en fed udstilling, der lå til huse i det naturhistoriske museum. Så vi fik lige et lidt udstoppede elefanter også. Vi slappede af resten af dagen. Roland ville gerne hjem og sove noget mere efter det, han havde vist lidt tømmermænd, så vi fik os en morfar og var en tur i biffen om aftenen. The Green Hornet, ret ligegyldig film egentlig. Da vi kom tilbage til hostellet ville bartenderen ikke give Dot nøglen uden at hun lovede at vi ville drikke med ham bagefter. Vi måtte jo bide i det sure æble, og gå i baren. Vi faldt ret hurtigt i snak med en hollænder (igen igen) og en islænding ved navn Magnus. Hyggeligt. Nå, men vi fik ringet til Roland som lettere modvilligt kom tilbage og fik et par øl med os. Vi endte med en lang bytur som endte ud på morgenstunden. Det er nu en af de fede ting ved at rejse som backpacker, man kan beslutte, at gå i byen sammen med 10 mennesker som man egentlig ikke kender, og have en fantastisk aften. -Stemningen her i Cape Town er meget afslappet og det er svært ikke at blive forelsket i byen og dens utrolige mangfoldighed. En suppegryde af forskellige nationaliteter, bundet sammen af at være i et helt utrolig smukt område. Og øllene er billige, hehe. Du kan gå i byen for 100kr.

Næste dag var vi en tur i Long Street, som er STEDET at være hernede. Alle butikker, restaurenter og barer ligger stort set dernede. Plus gaden er video overåget så der er mange turister. Vi var på et marked, eller Dot var mens mig og Roland fik os noget kaffe og så på nogen lokale dansere der opførte et show. Hyggeligt område. Fik købt lidt nyt tøj, rart når den sydafrikanske rand lige er faldet fra 0.85kr til 0.75kr. Surt for Sydafrika selvfølgelig.. Anyway, vi havde jo 6. års dag den dag. Så vi var ude og spise, Dot i hendes fine, nye kjole, på Mama Africa. Rigtig god mad, Springbok steak’en kan i hvert fald godt anbefales. Og live musikken var helt i orden. Vi hyggede med et par drinks efter maden og fik en flaske vin at tage med hjem. Meget romantisk, har jeg ladet mig fortælle.

Og så blev det i dag. Vi har været ude og se Camphill Village, der hvor Dot arbejdede for 10 år siden. Det var hyggeligt nok, men Dot var vist lidt skuffet. Det var ikke helt som hun huskede det, og en del havde ændret sig. Men det kan I nok bedre få fortalt af Dot selv, når hun en dag husker sit kodeord til hjemmesiden og beslutter sig for at bidrage lidt til historien… Hehe

Nå, det var alt for denne gang.

Jeg vil ud og have noget at spise, for det er billigere end at lave sin egen mad her i Cape Town.. Jeg elsker Cape Town.

Ha’ det godt derhjemme

Mange venlige hilsener her fra Cape Town

Så er vi nået til Kapstaden.

Efter vores safari sluttede tog vi en nat i Johannesburg og næste morgen hentede vi vores leje-bil. En VW Polo, næsten helt ny, så det var en lækker overraskelse da vi troede vi skulle have en Kia Picanto. Vi kørte glade fra Johannesburg mod Klerksdorp, hvor vi skulle bo hos Cathy, Dorthes sydafrikanske veninde, et par dage.

Vi ankom til Klerksdorp først på eftermiddagen og fik hilst på Cathy og hendes forældre (de deler grund, altså 2 huse på samme grund). Det var et par hyggelige dage, Dot og Cathy fik snakket hinanden under bordet og jeg fik slappet godt og grundigt af. Der var ikke det store at lave i Klerksdorp, så jeg fik læst lidt i min bog og leget med deres hunde. Meget hyggeligt, og Cathys forældre var nogen rigtige søde og rare mennesker. Hendes far kunne fortælle mange spændende historier fra sin tid i politiet under apertheid. Skal lige siges at han ikke var tilhænger af det. En interesant mand at tale med, og jeg fik vist fortalt alt der var værd at vide om geologi, da hele den familie samler på sten. Kommer sig nok af, at Jacks (Cathys far) mor var diamantgraver for mange år siden.

Nå nok om det, vi kørte videre mod Cape Town, men måtte stoppe for natten da der er noget der ligner 1500km fra Klerksdorp til Cape Town. Vi stoppede i Victoria West, en lille bitte by “in the middle of nowhere”. De var ikke så vilde med at snakke engelsk derude, hvilket Dot fandt ud af, da hun var inde i en butik.. Meget snævertsynede, de Afrikaaners (Boere). Men vi fandt en fantastisk lille B&B i en sidegade. Helt utrolig søde, ældre, mennesker der havde stedet. Var vist temmelig kristne, men derfor var de nu flinke alligevel, hehe. Ej, de var rigtig flinke og lavede en superb gang morgenmad(ja, bacon og æg, etc). Vi ville have været afsted kl 08.00, men kom til at sidde og snakke med dem istedet, så kl 09.00 kom vi afsted og kørte til Cape Town.

Turen var lang, og ekstrem varm (ingen aircon i bilen). Men jeg har til gengæld fået verdens bruneste højre arm…! Vi havde et stop på vejen, hvor jeg faldt i snak med en gut fra Tyskland, han havde dog boet hernede de sidste 40 år, han manglede et lift, så vi tog ham med et stykke af vejen. Han fortalte vidt og bredt om Sydafrika og vi satte ham af på en helle lige før Cape Town. Flinker fyr, og det føltes rart at hjælpe ham. Han gav lidt tips omkring Cape Town osv.

Og nu sidder vi her, på vores værelse. Vi har lejet et dobbeltværelse da jeg skal være 100% sikker på at sove ordentligt i nat. Kan godt tære lidt på en at køre igennem “The Karoo”, som er det område der ligger mellem Cape Town og Johannesburg. Det er en såkaldt semi-ørken, så det er meget tørt og ingen træer, bare tjørnebuske og græs.. Og ham der har tegnet vejen fra Jo’burg til Cape Town har i hvert fald fået lov at bruge den store linial. Pyha, aldrig har jeg kørt en så søvndyssende rute. Forstil jer at brage lige ud med 120km/t i 4 timer, ikke et eneste sving eller lyskryds, eller noget… Nu ved jeg hvorfor man skal have en bil med cruise control!

Nå, det var vist det for denne gang.

Vi kommer jo egentlig snart hjem til Danmark igen. Bliver underligt at komme hjem, men vi glæder os til at se jer alle sammen igen. – Læg nogen øl på køl, hehe.

Vi ses